Om Gammel Lejre Guesthouse


Vi er glade for at kunne byde dig velkommen som gæst i vores Guesthouse.

Her kan du bo i privat værelsesudlejning midt i Danmarks smukkeste natur og med udsigt til vikingetidens udgravninger. Gammel Lejre Guesthouse ligger 10 km fra Roskilde centrum. Der tilbydes et værelse med eget badeværelse og adgang til mindre thekøkken. Værelset er placeret for sig selv i en tilbygning. Der er gratis trådløs internetadgang.

Lejre Museum, med viking-udstillinger, ligger mindre end 100 m derfra. Arkæologi- og undervisningscenteret, Sagnlandet Lejre, ligger mindre end 2 km derfra. Lejre station ligger 2 minutters kørsel fra hotellet.

Vores koncept er overvejende baseret på selvbetjening.

Faciliteter

Privat toilet og bad er placeret i tilknytning til værelset. Håndklæder findes på værelset.

Tekøkken med køleskab, mikroovn, brødrister, elkedel og kaffemaskine er placeret i tilknytning af værelser. Det er muligt at lave gratis kaffe og te. Der forefindes service m.m.

Have faciliteter

Huset er omgivet af en charmerende have, og man kan benytte de fremsatte havemøbler.

Efter ønske er det muligt at låne en grill.

Morgenmad

Vi anbefaler at man benytter den lokale bager i Lejre (Lejre Bygade 16, 4320 Lejre).
Bageren åbner kl. 5 om morgenen – dog lukket mandag.

Der forefindes syltetøj i køleskabet i tekøkkenet.

Der er desuden indkøbsmuligheder i Lejre (alle dage): Fakta: 8-21 og Dagli’ Brugsen: 8-20.

Check-in og Check-out

Check-in kan ske fra kl. 14.00 og foregår ved at nøgle til hoveddør samt værelse findes i nøgleboksen placeret til højre bagdøren

Check-out er senest kl. 10 om formiddagen.  Check out foregår ved at bagdøren låses udefra og nøglerne lægges i nøgleboksen eller postkassen ved vejen (forudsat at afregning er foregået).

Adgang til Guesthouset

Bagdøren (ved haven) anvendes med den udleverede nøgle, og denne låses ved både indgang og udgang. Døren låses ved at trække op i håndtaget før nøglen

Rygning og hunde er ikke tilladt.

Afregning

Der afregnes for hele opholdet om aftenen efter ankomst. Afregning foregår i kontanter (DKK) eller via Mobile Pay/Swip.

Kontakt

Ved behov kan værterne kontaktes på
tlf. 23 93 97 93

Vi håber at du/I vil nyde opholdet her.

Venlige hilsner

Jakob & Jeanette Bonde Pollmann

 

Læs mere om: